Skip til hoved indholdet

Om os

Lindelse Plejecenter er oprindeligt bygget i 1958 og huser bl.a. det afsnit, der i daglig tale benævnes ”Regnbuen”.

I dag er der aflastnings/gæstepladser i “Regnbuen”.

På 1. sal er der ordinære plejehjemsboliger til enlige og par.

Stedet blev udbygget for 44 år siden til den form, det har i dag, så vi kunne derfor fejre 45 års fødselsdag d. 18. marts 2022.

Lindelse Plejecenter huser 38 boliger, hvoraf 8 er midlertidigt døgndækkede pladser.

Til midlertidige døgndækkede pladser visiteres borgere med behov for i en periode at kunne trække på omsorg og støtte fra plejehjemmets dygtige personale, indtil de er parat til at returnere til egen bolig (jvf afsnittet om rehabilitering).

Maden på Lindelse Plejecenter laves fra bunden af gode råvarer i vores eget køkken. Det er vores veluddannede og dedikerede køkkenpersonale, som sørger for, at maden er veltilberedt, velsmagende og alsidig.

Vi har et stort udeareal, som vi bruger flittigt om sommeren og i det lune forårs- og efterårsvejr. Der serveres kaffe og kage på terrasserne til de beboere, der ønsker at være i det fri.

På sigt har vi planer om en sansehave til beboerne, så de kan få endnu mere glæde af udelivet.

På plejecentret er vi ca. 60 medarbejdere, fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, centersygeplejerske, beskæftigelsesvejledere, køkkenassistenter, rengøringsassistenter, pedel, seniorjobbere, flexjobbere, administrativt personale samt en plejecenterleder.

Udover disse personalekategorier er der tilknyttet hjemmesygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, fodterapeut samt en frisør til centret.

Endelig har vi et korps af frivillige ildsjæle, som assisterer ved ture ud af huset samt ved afvikling af forskellige sociale og kulturelle arrangementer på centret.

Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig på Lindelse Plejecenter kontakt venligst plejecenterleder Marie Uhrenholdt (23819618) eller daglig leder af terapien Jytte Christensen (62516561)

Vi er uddannelsesansvarlige på Lindelse Plejecenter, hvilket betyder, at vi ofte har dygtige elever i kortere eller længere perioder ad gangen.