Skip til hoved indholdet

Indflytning

Besøg

Inden du flytter ind på Lindelse Plejecenter er du og dine pårørende velkommen til at komme på besøg. I kan se plejecentret og din bolig, og du får også mulighed for at stille spørgsmål om alt det praktiske vedrørende det at flytte i egen bolig på Lindelse Plejecenter.

Vi vil fortælle jer om det væsentlige i forhold til din kommende indflytning. Besøget har skal gøre indflytningen på Lindelse Plejecenter til en god og tryg oplevelse for dig og dine pårørende.

I vil ved besøget få udleveret en mappe med diverse oplysninger samt en opfordring til at skrive din livshistorie ned og medbringe den ved din indflytning. At skrive lidt om de vigtigste begivenheder i dit liv er en god måde at afslutte en epoke i livet og påbegynde en ny.

Indflytningsmøde

Når du har været på Plejecenteret en tid, vil du og dine pårørende få tilbudt et indflytningsmøde.

Her vil I sammen med Centerlederen og dine kontaktpersoner, hvis det er muligt, drøfte din første tid påstedet.

Indflytningsmødet lægger stor vægt på at få et indtryk af, hvem du er, hvordan du/I har oplevet den første tid, samt hvad du/I ellers måtte have behov for at drøfte.

På indflytningsmødet bruger vi derfor tid på at få fortalt din livshistorie. Se menuen under livshistorie

Desuden gennemgår vi i fællesskab din situation, og på det grundlag udarbejder vi i samarbejde med Jer en helhedsvurdering, som er grundlag for tilrettelæggelse af den hjælp, du kan forvente at få, og som endvidere danner udgangspunkt for de aftaler, vi indgår om pleje, kontakt til læge, information af pårørende m.v. Du kan finde yderligere information om plejeplaner m.m. på hjemmesiden i menuen under overskriften Sundhed og Sygdom.